Momo’s Berlin, årsplan 7. klasse

Her får du en årsplan for Momo’s Berlin, 7. klasse. Læringsmålene er udledt af Fælles mål for tysk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Se hvilke Fælles mål, der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på tegn på læring i skemaet med de tre kolonner.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Suppler evt. tyskundervisningen med Alineas fagportal til tysk – Gekko-tysk, som byder på undervisningsforløb, tekstbibliotek, kulturbesøg, grammatiktræning, mv. Læs mere om fagportalen eller gå direkte til Gekko-tysk.

Kapitel 1: Momo & Co.

Lektioner

12

Fx uge

33-36

I kapitel 1 viser Julia og Alex rundt i Berlin, og vi møder Momos ven Kazim, der arbejder som kontrollør i U-Bahn.
Der er fokus på lytning, samtale, skrivning og kulturforståelse. Eleverne kan tale om hvad personer og dyr laver i et offentligt transportmiddel, de kan skrive en kommentar til en update, og de kan anvende deres viden om deres egen by og Berlin til at fortælle om forskelle og ligheder.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 2: Die neue Schule

Lektioner

24

Fx uge

37-45

I kapitel 2 begynder Julia og Alex på den nye skole, Hermann-Hesse-Schule, et gymnasium i Kreuzberg.
Eleverne kan lære skoleord som fag, timer, skoleskema og ting i klasselokalet. De kan lære at stille spørgsmål og svare i en samtale om Julias og Alex’ og deres egen skoledag, og de lærer at sammenligne en skole i Berlin med deres egen skole.
Der er fokus på at eleverne kan finde grundled og udsagnsled i tyske sætninger og lægge mærke til regelmæssigheder i bøjning af et udsagnsord i nutid.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 3: Shopping

Lektioner

21

Fx uge

46-2

I kapitel 3 vil Julia shoppe med sine veninder, og de tager til Mall of Berlin. Alex og hans onkel Nadim er også indkøbscentret, da de vil vinde billetter til en fodboldkamp med Hertha Berlin.
Eleverne lærer at føre en samtale om at shoppe, fortælle hvad man vil købe, hvor man vil købe det og hvordan man kommer derhen. Eleverne lærer at sammenligne Mall of Berlin med et indkøbscenter de kender. De opbygger ordforråd om tøj ved at skrive og kan tilføje bestemt artikel til ordet.
Eleverne lærer retningsbestemte ord som højre, venstre m.m.

Det grammatiske fokus er på tillægsord.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 4: Das Familienalbum

Lektioner

18

Fx uge

3-9

Alex og Julia skal i skolen beskrive en familietradition og eleverne får på den måde et indblik i de to familiers traditioner, og de får vide, hvordan højtider og festdage fejres.

Eleverne lærer at svare på spørgsmål om egne traditioner fx hvornår og med hvem de fejerr og sammenligne det med traditioner i Tyskland. Eleverne lærer ordforråd til temaet Feste feiern ved at lytte og de kan finde ord og vendinger i tekster om fx Geburtstag.

Der er sprogligt fokus på at formulere sætninger om juleønsker og bruge navneordets korrekte køn i genstandsled.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 5: Auf dem Tempelhofer Feld

Lektioner

21

Fx uge

10-17

Alex og Julia har fri og tilbringer dagen på Tempelhofer Feld sammen med deres venner og familie.

Eleverne skal arbejde med fritidsinteresser, og vi hører om personernes idoler og forbilleder.

Eleverne lærer at interviewe om, hvad deres kammerater laver i deres fritid og fremlægge undersøgelsens konklusion. Eleverne lærer at præsentere deres idol ved hjælp af en plakat og de skal skrive en filmanmeldelse samt kommentere andres filmanmeldelser.

Det sproglige fokus er på skrivning af ledsætninger og brugen af weil.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.

Kapitel 6: Die Klassenfahrt

Lektioner

24

Fx uge

18-25

Alex og Julias klasse skal på klassetur og eleverne bliver involveret i hvor turen skal gå hen. Der er meget stof om Landeskunde og dermed fakta om Tyskland, Østrig og Schweiz, som eleverne bl.a. skal bruge i en mindmap.
Eleverne lærer at præsentere en souvenir fra et af de tysktalende lande. Eleverne kan læse og forstå tekster om klasseture, finde informationer bl.a. på nettet om rejsemål fx priser og aktivitetsmuligheder og argumentere for eller imod et rejsemål.

Der er sprogligt fokus på at kunne beskrive ligheden og forskellen mellem danske og tyske sætninger med modalverber og modalverbernes betydning.

Find læringsmål og forslag til tegn på læring til kapitlet her.