Kapitlets emne er billeder med hovedvægt på streetart. Momo er vred over, at nogen har sprayet et billede på hans Spätkauf. Er det graffiti, kunst streetart, hærværk? Temaet belyses fra flere sider. Vi besøger THE HAUS i Berlin, hvor hvert enkelt rum er et kunstværk. Eleverne møder også Barbaras klæbekunst, hvor hun forandrer skilte i det offentlige rum med sine kommentarer.

Eleverne lærer at finde såvel positive som negative ord og vendinger til emnet ”Street-Art und Graffiti” i en tekst, og de kan lære at føre en samtale og give udtryk for deres mening om emnet. Eleverne lærer at præsentere billeder og sige deres mening om dem. Og de kan sammenligne streetart i Berlin med streetart, der hvor de bor.

Det sproglige fokus er på identifikation af ordklasser og verber i førnutid, modalverber samt uregelmæssige og regelmæssige verber.