I kapitel 3 kommer eleverne rundt om emnet mad på forskellige måder. Det tager afsæt i en musikvideo om kærligheden til chokolade, som leder frem til, hvad unge spiser på vej hjem efter skole. Eleverne er med Alex og hans familie på restaurant i München, de møder Lisa, som er blevet veganer og en skoleklasse fra Köln, som hjælper med at skaffe mad til hjemløse.

Eleverne kan lære at interviewe hinanden om, hvad de kan lide at spise og drikke som mellemmåltid og sammenligne deres vaner med Alex’, Julias og Martins. De skal føre en samtale om spisevaner og give udtryk for deres mening, og de kan bruge faste vendinger under et restaurationsbesøg og anvende forskellige høflighedsfraser. Eleverne skal skrive et kort sammenhængende resume af en avisartikel.

Der er sprogligt fokus på kongruens både mht. regelmæssige og uregelmæssige verber, idet eleverne skal analysere sætninger med udsagnsled og grundled. Eleverne skal lære om og arbejde med førnutid.